Anna – du er gravid!

Tilbage i starten af januar, var jeg begyndt at få det rigtig skidt. Først tænkte jeg – oh my, det er garanteret en influenza jeg har fanget mig – og så lige op til min bacheloreksamen. Ja, det er typisk mig, så hvorfor skulle det ikke være tilfældet.

Der gik et par uger, hvor jeg havde ekstrem kvalme og absolut ingen appetit. Jeg havde ikke feber og synes faktisk ikke rigtigt mine symptomer matchede de ‘normale’ influenza-symptomer. Jeg vidste, at jeg ikke var gravid – for jeg havde taget en graviditetstest omkring nytår, som var bragende negativ. Så hvad kunne det lige være?

Jeg fortalte min studieveninde om hele situationen og hun synes jeg skulle tage endnu en test, bare for at være sikker på, at det ikke var det. Ja okay, det kunne jeg da godt, men jeg var midt i min cyklus og jeg var stensikker på, at den jo ville være negativ, når jeg to uger i forvejen havde stået med en negativ test.

 

Nå, jeg kom hjem og fandt testen frem. Da jeg havde testet, ligger jeg testen fra mig, mens jeg vasker hænder. Da jeg kigger på testen, får jeg et KÆMPE chok – en positiv test, lige for næsen af mig. Det kan sgu ikke passe, det kan kun være en fejl! Mit hjerte sad helt oppe i halsen og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad og hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var så glad og lykkelig, men samtidig også helt vildt bange. For hvad nu hvis testen var falsk positiv – eller endnu værre: hvad nu hvis jeg rent faktisk var gravid! Shit mand, så kom det tæt på. Selvom Tims og mit helt store ønske var at blive forældre, synes jeg nu alligevel det var vanvittig angstprovokerende og surrealistisk, at jeg nu rent faktisk kunne være gravid. Hvordan skal jeg fortælle det til Tim? Hvad med vores familier? Omgangskreds? Hvad vil vores venner sige? Var vi overhovedet klar til at blive forældre?

Sindssyge spørgsmål at stille sig, nu når vi begge var indstillet på, at det var det vi ville. Jeg havde jo gjort mig alle de overvejelser, inden vi overhovedet begyndte. Alligevel var det bare super vildt og jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg ville stå med en positiv test så hurtigt.

 

Jeg skulle til træning med min søster og mor og jeg var vildt nervøs. Tænk nu hvis de kunne se, at jeg var lidt ved siden af mig selv.. Jeg var ikke i tvivl om, at de selvfølgelig skulle vente lidt med at vide besked – Tim skulle selvfølgelig være den første af alle til at få den glædelige nyhed at vide.

 

Da jeg kom hjem fra træning, løb jeg ind efter den positive test for at vise Tim den. Han blev helt vildt glad, men var nok lidt paf og overrasket ligesom jeg selv var. Ingen af os havde regnet med, at jeg ville blive gravid så hurtigt, haha.

Jeg føler at alt dette skete i går – det er ikke til at forstå, at det allerede er knap 4 måneder siden, at jeg stod med en positiv test i hånden. Tiden er fløjet af sted og før vi ved af det, står vi med vores lille pige i armene. Nøj hvor vi glæder os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *