Mens vi venter

Admitted.. Jeg har nærmest allerede købt alt til baby. Jeg kan slet ikke lade være. Siden jeg fandt ud af, at baby er hjertesyg, er jeg bare gået endnu mere shop-amok. Tænker det nok er min dårlige samvittighed og skyldfølelse over, at hun skal have sådan en svær start på livet, der er skyld i det – så hun fortjener at blive forkælet ekstra meget. Samtidig synes jeg bare det er helt vildt hyggeligt at shoppe en masse lækre ting til hende. Det tilfredsstiller virkelig alle mine shoppingsbehov, hvilket så også betyder, at ting til mig selv er blevet tilsidesat en smule – det er nu helt fint 🙂

 

Nedenunder har jeg samlet 5 ting, som jeg synes er virkelige hyggelige at give sig i kast med, mens vi venter på babys arrival. Hint: ved 2 af tingene indgår shopping 😉

 

 

1. Følge med på app og min-mave
Der findes utallige apps, hvor man kan følge sit kommende barns udvikling uge for uge. Det er så hyggeligt at følge med i, hvor stor hun er, hvor meget hun vejer og hvilke træk der udvikles. Jeg bruger appen Preglife. Foruden ovenstående giver den også besked om, hvor langt jeg er henne og hvor mange dage der er til termin.
Derudover modtager jeg dagligt mails fra min-mave, hvor der står gode råd, babys udvikling og andre spændende ting. Det er så hyggeligt at sidde og læse om!

 

2. Reshopper
Jeg vil lige slå et kæmpe slag for genbrug – man kan virkelig finde mange fine genbrugsfund for en slik, som samtidig ikke er brugt eller kun brugt minimalt. Jeg har næsten købt alt brugt – både barnevogn, seng, tøj – you name it. De fleste ting har jeg købt over appen Reshopper, som er en køb og salg-app, hvor man kan købe alt til baby og børn. Man kan nemt indkredse søgningen til lokalområdet og indstille aldersgruppen, så den passer til lige netop dit barn. Kæmpe anbefaling herfra i hvert fald!

 

3. Børnemesser
Jeg er virkelig en tilbudshaj; jeg nægter simpelthen at give fuld pris for det jeg køber. Det har så også resulteret i, at jeg har sparet en masse penge ved fx at tage på forskellige børnemesser rundt omkring i landet. I slutningen af april var jeg fx med min mor på børnebazar i Århus, hvor jeg fik købt en masse småting jeg alligevel stod og manglede bl.a. strømpebukser, insektnet til barnevogn og uldtøj – og det meste var der 50 % på. Det var virkelig en skide god messe og jeg skal helt sikkert derind igen, når de stiller op til november – så skal vi have bettefis med.

 

4. Indretning af børneværelse
Ja okay, det er jeg altså også allerede gået i gang med. Vi flyttede jo i hus i slutningen af december, og har brugt vores to ekstra værelser på en masse rod. Da jeg fandt ud af jeg var gravid, var det jo en oplagt mulighed for at få ryddet op derinde og samtidig begynde at istandsætte og indrette det til et børneværelse. Vi fik for nogle uger siden malet det, og er begyndt at stille ting derind, når vi får dem shoppet hjem. Det er så hyggeligt at gå og nørkle med.

 

5. Barnets bog
Jeg havde allerede købt en Barnets Bog, da jeg var halvvejs i min graviditet. Jeg havde længe ledt efter den helt perfekte bog, med plads til at skrive alt hvad der er værd at skrive om i forhold til overvejelser med baby, ‘babys første …’ og andre ting i samme stil. Jeg faldt tilfældigvis over bogen Babys bog – en bog om barnets første år af Carslen, som faldt lige i min smag. Ikke nok med, at den er fyldt med farver, pop-up-mærker og skønne billeder, så er der også plads til at skrive en masse og sætte fotografier ind. Helt klart anbefalelsesværdigt! Nedenunder kan I se lidt billeder fra bogen.
Bogen kan købes her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *