Om at se det positive i det negative

Nu er det efterhånden en måneds tid siden vi var til misdannelsesscanning med efterfølgende undersøgelse på Skejby hospital. Èn måned kan gøre meget. Selvom jeg af og til har dage, hvor jeg bare vil blive i sengen hele dagen og have ondt af mig selv, mit kommende barn og vores lille familie, har jeg langt flere positive og glade dage, hvor jeg kan ‘glemme’ at hun er syg. HVAD! Kan du glemme at din lille datter er hjertesyg? – Ja, det kan jeg faktisk og det giver jeg mig selv lov til. For hvordan skal jeg kunne tage vare på en lille baby, hvis jeg selv er gravet helt ned i et dybt sort hul af negative tanker og frustrationer?

 

Jeg tænkte først, at jeg aldrig ville kunne blive mig selv igen efter sådan en grim besked. Jeg tænkte, at Tim og jeg aldrig ville få et normalt forhold igen, fordi vi hver eneste gang vi kiggede på hinanden, ville minde hinanden og os selv om, at vi sætter noget i verden – noget som er så sygt, og som vi skal forholde os til resten af vores liv. Noget som vi skal være vidner til. For det skal vi – selv om operationen forhåbentlig går planmæssigt, og vores lille pige erklæres hjerterask, skal hun stadig til kontrol hvert år. Og vi skal resten af vores liv være bekymret for, om der nu opstår komplikationer. Hver dag, resten af vores liv. Det er sgu ikke sjovt at tænke på – men det er sådan det er.

 

Så hvordan kan du se det positive ved sådan en negativ situation, Anna?

Med frygt for at lyde som en egoist, så er det vigtigt for mig at JEG har det godt. Jeg står overfor det nok allersværeste i mit liv overhovedet og jeg bliver nødt til at have mig selv med. Både for min kommende datters, min kæreste Tims men også for min egen skyld. Og det er mindst ligeså vigtigt, at Tim også har det godt. Vi er enormt gode til at snakke om det hele og han er så støttende og omsorgsfuld, når jeg oplever at det hele presser på og bliver for meget. Han har simpelthen vist sig fra en helt anden side under alt det her og det bekræfter virkelig, at jeg har valgt den helt rigtige far til mit kommende barn – nemlig verdens bedste. Så det har helt sikkert gjort vores forhold meget stærkere, at vi står overfor det her lige nu. Vi skændes ikke længere over små bagateller, det er livet simpelthen alt for kort til. Ja undskyld pladderromantikken, men det kan vi ikke komme udenom.

 

Og måske er der i virkeligheden også noget godt ved at vores datter er syg. De årlige kontroller kan måske være positivt – for så bliver der handlet hurtigt, hvis lægerne mistænker det mindste. Og forandringer og sygdom bliver opdaget hurtigere end ellers.
Samtidig tænker jeg, at hvis vores datter skulle fejle noget andet på sigt, bliver det måske taget hånd om noget hurtigere end raske børn? Jeg ved det ikke. Men jeg kunne forestille mig, at det måske kunne hænge sådan sammen. Det håber jeg.

 

Hvad er der ellers af positive ting? Det store fællesskab og sammenhold man kan opleve med forældre, som står i samme eller lignende situationer. Jeg har fundet så meget inspiration til positiv tænkning gennem Facebook-gruppen Hjerteforeningens børneklub. Hold fast hvor er alle forældrene derinde seje! De er fyldt med positiv energi, som de med glæde spreder til alle som har brug for det. De deler deres erfaringer, nogle har sågar delt billeder af deres nyopererede spædbørn til mig – barske billeder, men jeg tænker det hjælper at se hvad der venter os og vores datter, inden vi står midt i det – med slanger, masker og nåle overalt, og et stort ar langs brystkassen. Tænk at have så meget overskud, til at dele sine erfaringer med os andre. Jeg håber jeg kan give bare noget af den inspiration videre, som folk har givet mig.

 

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvad og hvem man får sådanne ting at vide fra. Adskillige personer fra vores omgangskreds har nævnt for os, at de kender et hjertebarn, som er rask nu. Som har haft et gnidningsfrit forløb, nogle har endda kunne undgå operationer, fordi det hele har flasket sig til sidst. Men lige netop denne information hjælper os ikke – for vores datters hjertefejl er sjælden, så det er ikke mange personer som har stået i det samme som os. Der findes rigtig mange hjertebørn derude, som ikke er ligeså hårdt ramt som vores. Heldigvis. Der findes mange, som har huller i hjertet, som lapper sig selv, hvor en operation ikke er nødvendig. Derfor kan det faktisk være lidt hårdt at få at vide, at det nok skal gå – for folk kender ikke rigtigt til de ting vi skal til at stå overfor. Men selvfølgelig siger folk det i bedste mening, for at berolige os.

Der er det nemmere at skrive diagnosen på Facebook-gruppen, for der ved folk hvad det drejer sig om. Jeg har været i kontakt med enkelte forældre, hvis børn lider af nøjagtig samme hjertesygdom som vores. Her har jeg hørt både solskinshistorier, men desværre også historier som ender ulykkeligt med dødsfald. Det må vi forholde os til, for det kan gå begge veje. Prognoserne er gode, men udfaldet kan altså også falde til den anden side. Hvad er der positivt ved det? Ingenting, og så alligevel. For det er jeg begyndt at forholde mig til. Det giver mig en form for ro, at hører historier fra begge sider. Tro det eller lad være, men det er rart at have været i kontakt med forældre som har stået i samme situation som os og som desværre har mistet. Dem jeg har skrevet med har alligevel formået at skabe positivitet og optimisme, på trods af at miste det mest dyrebare overhovedet. Jeg ved ikke om det her overhovedet giver mening for jer som læser med, men det er sådan det forholder sig.

Så til alle som står i svære situationer i jeres liv, hvad enten det drejer sig om jeres børn, jer selv eller andre pårørende – opsøg andre, som går igennem det samme som jer! Brug Facebook, de forskellige foreninger, jeres terminsgrupper. Opsøg nogle, som har stået med samme frustrationer, nogle som kan sætte sig i jeres sted og give gode råd. Det hjælper! Det er så vigtigt ikke at stå alene – og det kommer man hurtigt til.

 

Om vi klare det her? Selvfølgelig gør vi det – uanset hvad der sker. Nok når vi har hinanden og alle vores dejlige venner og vores skønne familier. Og selvfølgelig alle jer som gider at læse med her. Tusind tak for alle de søde ord, det er fuldstændigt overvældende. Her kan man snakke om, at tak er et fattigt ord <3

 

 

2 tanker om “Om at se det positive i det negative

  1. Kære Anna
    Hvor er I seje ❤️ – tillykke med jeres valg, og tillykke med jeres lille pige – vil følge med fremover
    Jeg er selv hjertebarns-mor til en skøn ung mand på 19 år. Han er født med AVSD, pulmonalstenose, transposition og totalt abnormt indmundende lungevener (tror det var det) og uden milt.
    Vi vidste intet før fødslen – dengang blev man kun scannet, hvis der var mistanke om noget.
    Det er pi… hårdt at være forældre til et sygt barn, men på forunderlig vis, så klarer man det, og det har givet os nogle andre prioriteter
    Held og lykke med resten af graviditeten

    1. Hold da op, sikke en omgang. Håber jeres søn er på toppen og har det rigtig godt.
      Jeg håber også det her kan gøre os stærkere som familie, så vi kan klare mange flere ting sammen fremover.
      Tusind tak og tak fordi du har lyst til at læse med.

      De bedste hilsner,
      Anna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *